Tour de Stoholm 2016 – værter

Så er vi godt i gang med planlægningen af Tour de Stoholm 2016. Det første vi skal gøre, er at finde værter til denne festlige aften. Vi skal bruge 18 værtspar som vil have besøg af 3 par til henholdsvis forret, hovedret og dessert. Hvis man melder sig som værtspar i år, er man garanteret en plads til næste års Tour de Stoholm. Der bliver åbnet for tilmeldingen til værtspar onsdag d. 16. dec. kl. 19.00. Dette sker her på hjemmesiden under fanen aktiviteter -> tour de Stoholm -> værter. Vi glæder os til at høre fra jer 🙂

Hoppe-legedag i efterårsferien

Husk at gymnastik holder efterårsferie, men det skal ikke afholde os fra at lave noget sjovt alligevel.
LØRDAG D. 17. Okt. Fra kl. 10-16 sætter vi nemlig sjove hoppeborge op fra JK-udlejning og vores egen Airtrack samt bane op i Stoholm Fritids- og kulturcenter. Det koster 40kr pr barn og 25kr på voksen. Så kom og få brændt noget krudt af sammen med Fjends gymnastikforening.
Vi glæder os til at se jer 🙂

Pilates er fyldt op

For at vores søde Pilatesinstruktør kan nå omkring alle på holdet, har vi i samarbejde med Mette aftalt at der max kan gå 20 på holdet. Dette antal er nu nået, og vi har lukket for tilmeldingen på hjemmesiden. Dvs det fremover kun er dem som har betalt, der kan komme til Pilates tirsdag aften.

Sæsonstart UGE 36

Vi har online tilmelding til alle hold, og der kan betales med Dankort.

Har du ikke Dankort vælges eDankort som linker til betaling via netbank.

Der åbnes op for tilmelding d. 20/8-2015 kl. 19.00

Ved tilmelding af dit barn er det vigtigt, at det er barnets personlige oplysninger der tastes.

MEN… for at vi kan tilbyde hold til alle aldersgrupper, som vi bestræber os på at gøre igen i år, mangler vi trænere/hjælpere.
Hold som mangler nogle til at tage fat:
Forældre/barn
Spring og rytme (Gerne en forælder som kan hjælpe med at tage imod de små springere)
Spring (En som kan hjælpe med at tage imod de større springere)
Børnefræs
Tider ses under fanen: Hold og tilmelding.

Vel mødt til en ny sæson.
Som noget nyt er der også mulighed for Masala Bhangra Og Pilates som et hold. Se nærmere inde på hold og tilmelding.

Ny sæson 15/16 – Vi mangler trænere…

Fjends Gymnastikforenings bestyrelse har nu konstitueret sig og ændringerne ser ud som følger: Maria og Ole genvalgt til bestyrelsen. Henriette Kjeldsen er valgt ind som bestyrelsesmedlem. Maria takker af som formand og posten er givet videre til Susan mens Marianne overtager næstformandsposten.
Vi arbejder på højtryk for at få styr på næste sæsons træningstider og ikke mindst trænere, så hvis DU har lyst, eller kender nogen som har lyst til at være trænere, må I meget gerne kontakte Susan Mark. 🙂 – Vi skal jo gerne kunne tilbyde de hold vi plejer 🙂

Husk nu generalforsamling i aften kl. 19.30.

Der afholdes generalforsamling i aften d. 29/4 kl. 19.30 på Stoholm Skole.
•Har du gode ideer til fornyelse i gymnastikforeningen? Såsom nye tiltag, nye hold, nye redskaber
•Har du evt. tidligere været aktiv træner og har derigennem gode input?
•Mener du at der fortsat skal være mulighed for at dyrke gymnastik, store som små, i Stoholm?
– Så er det måske lige dig vi står og mangler som nyt bestyrelsesmedlem?

Vi vil hermed opfordre alle, nye som gamle, til at møde op og få indflydelse på næste års sæson. Selvom man ikke ønsker at deltage i bestyrelsesarbejdet, er man meget velkommen i aften. Alle medlemmer har stemmeret.Tilmelding ikke nødvendig.

Vel mødt!

Den nuværende bestyrelse