Sæsonstart UGE 36

Vi har online tilmelding til alle hold, og der kan betales med Dankort.

Har du ikke Dankort vælges eDankort som linker til betaling via netbank.

Der åbnes op for tilmelding d. 20/8-2015 kl. 19.00

Ved tilmelding af dit barn er det vigtigt, at det er barnets personlige oplysninger der tastes.

MEN… for at vi kan tilbyde hold til alle aldersgrupper, som vi bestræber os på at gøre igen i år, mangler vi trænere/hjælpere.
Hold som mangler nogle til at tage fat:
Forældre/barn
Spring og rytme (Gerne en forælder som kan hjælpe med at tage imod de små springere)
Spring (En som kan hjælpe med at tage imod de større springere)
Børnefræs
Tider ses under fanen: Hold og tilmelding.

Vel mødt til en ny sæson.
Som noget nyt er der også mulighed for Masala Bhangra Og Pilates som et hold. Se nærmere inde på hold og tilmelding.

Ny sæson 15/16 – Vi mangler trænere…

Fjends Gymnastikforenings bestyrelse har nu konstitueret sig og ændringerne ser ud som følger: Maria og Ole genvalgt til bestyrelsen. Henriette Kjeldsen er valgt ind som bestyrelsesmedlem. Maria takker af som formand og posten er givet videre til Susan mens Marianne overtager næstformandsposten.
Vi arbejder på højtryk for at få styr på næste sæsons træningstider og ikke mindst trænere, så hvis DU har lyst, eller kender nogen som har lyst til at være trænere, må I meget gerne kontakte Susan Mark. 🙂 – Vi skal jo gerne kunne tilbyde de hold vi plejer 🙂

Husk nu generalforsamling i aften kl. 19.30.

Der afholdes generalforsamling i aften d. 29/4 kl. 19.30 på Stoholm Skole.
•Har du gode ideer til fornyelse i gymnastikforeningen? Såsom nye tiltag, nye hold, nye redskaber
•Har du evt. tidligere været aktiv træner og har derigennem gode input?
•Mener du at der fortsat skal være mulighed for at dyrke gymnastik, store som små, i Stoholm?
– Så er det måske lige dig vi står og mangler som nyt bestyrelsesmedlem?

Vi vil hermed opfordre alle, nye som gamle, til at møde op og få indflydelse på næste års sæson. Selvom man ikke ønsker at deltage i bestyrelsesarbejdet, er man meget velkommen i aften. Alle medlemmer har stemmeret.Tilmelding ikke nødvendig.

Vel mødt!

Den nuværende bestyrelse

Kræmmermarked

D. 2. maj 2015 afholdes der kræmmermarked på Stoholm Skole fra 10-14. Hvis man gerne vil have en stand, skal man tilmelde sig til Susan Mark på tlf. 22247022. Tilmelding skal ske senest d. 7 april. Sælgere kan komme ind og stille op fra kl. 8.30. Så kom og sælg ud af dine ting 🙂

Gymnastikopvisning 2015

Så er vi snart klar til vores årlige gymnastikopvisning som foregår i Stoholm Fritids- og Kulturcenter
Lørdag d. 14/3 2015 kl. 10.00
Program for dagen:
• Indmarch kl. 10.00
• Tarzan & Jane
• Forældre/barn
• Sport på Tværs
• MGP Dans
• Young Dancing
• Spring
• Rytme/Spring
• Gæstehold

Vi glæder os til at se jer 🙂

Billede1

Tilmelding som gæster til Tour de Stoholm 2015

Så er vi snart klar til at åbne for tilmeldingen som gæster til Tour de Stoholm.
Festudvalget arbejder på højtryk og vi er klar til at åbne op i aften, onsdag d. 14. januar kl. 19.00.
Det er først-til-mølle princippet og når der er fyldt op, er det muligt at komme til at stå på venteliste.

Tilmeldingen findes under fanebladet aktiviteter -> Tour de Stoholm -> gæster